Velkommen til
Whitestar Astrology
med Lone Whitestar

VELKOMMEN TIL 2021

Et år med mange forhåbninger

Specielt: Hvad kommer 2021 til at byde for os og for verden? Klik her

Jeg hedder Lone og jeg kan tilbyde personlige analyser af dit horoskop med muligheden for en psykologisk analyse.

Baseret på års erfaring og god træning i Danmark kan jeg give dig en unik indsigt i dig selv og hvordan du fungerer sammen med andre mennesker. Jeg kan fortælle dig om dine styrker og svagheder, og hvordan du kan bygge på det positive. Jeg kan hjælpe dig med at finde din rette livsbane, både på et praktisk niveau og åndeligt. Og jeg kan vejlede dig i relationer til partnere og familie.

Alle fødselshoroskoper bliver optegnede i hånden, og konsultationerne bliver optaget på kassettebånd eller CD, som kan sendes, men personlige konsultationer er at foretrække. Jeg bor i øjeblikket i Nordsjælland.
——————————————

Nu er jeg klar til nye opgaver og udfordringer i astrologiens verden. Jeg tager imod bestillinger på fødselshoroskoper og private konsultationer. Kom frisk frem og lær dig selv bedre at kende.

Der har været lidt stille her på mit website, fordi jeg har gennemført et fuldtidsstudie, som har taget det meste af min tid, men nu er det fuldført, og et nyt liv venter.

Der er vist et par ting på websitet, som trænger til opdateringer. Det kommer løbende.

Jeg vil dog henlede opmærksomheden på den antologi, jeg har til salg, Signs and Secrets of the Glastonbury Zodiac, hvortil jeg har skrevet et afsnit. Den handler om helligt landskab i Somerset, Ridderne om det Runde Bord, astrologi, astronomi og meget mere. Kendskab til engelsk er nødvendigt, men så er det også en bog til mange spændende læsetimer. Salget foregår foreløbig kun gennem direkte mail og aftale.

Måske kan der blive tale om en fremtidig guidet rejse til Glastonbury/Avalon og det sydvestlige England, en pilgrimsrejse til hedenske helligsteder, stencirkler og helbredende kilder. Jeg går og brygger på nogen ting i tankerne, men først skal jeg have organiseret livet som selvstændig. Og nu er jeg nemlig oldtidsarkæolog og kan fortælle om monumenterne med faglig baggrund. Myterne kender jeg jo også.

Lone Whitestar.